<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=910561802290319&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Josephine Felletoft - sep. 9, 2019

5 ting du skal vide hvis du faster som del af en slankekur

Vi har samlet 5 ting, du skal huske, hvis du faster for at opretholde en sund og velfungerende krop.

Periodiske fastekure er blevet et populært emne indenfor sundhedsverdenen, og mange benytter sig af disse for at tabe sig eller vedligeholde vægten.

Fastekure er i nyere tid blevet mere og mere populære, fordi de skaber gode resultater og samtidigt giver fysiologiske fordele pga. kalorieunderskuddet.

5:2 og 16:8-kuren er begge periodiske fastekure, som indebærer at man i perioder ikke indtager føde med kalorier for at skabe et kalorieunderskud, og dermed tabe sig. Men inden man begiver sig ud i at faste, er det vigtigt at have nogle fakta på plads.

 

1. Hvorfor faste?

Hvis du faster, kan du opleve at tabe dig. Det er dels fordi tarmene tømmes, og dels fordi man spiser færre kalorier, end man forbrænder. Derfor begynder kroppen at bruge af sine energidepoter.

Når kroppen er i kalorieunderskud, vil den begynde at forbrænde af de depoter, der er tilgængelige. De fleste personer, der taber sig i forbindelse med faste, vil derfor opleve at tage vægten på igen, når fasten slutter.

Hvorfor faste?

Man kan endda opleve at tage mere på i vægt efter en fastekur, end det vægttab der er opnået som følge af fasten. Det skyldes, at kroppen tilpasser sig det lave energiindtag og øger den udnyttelsen af næringsstoffer under fasten.

Når der så igen er tilstrækkeligt med næringsstoffer, vil kroppen komme i energioverskud og lagre den ekstra energi som fedt.

 

2. Hvad sker der med kroppen under faste?

Efterhånden som næringsstofferne fra ens seneste måltid vil blive optaget, og de ufordøjelige dele af maden passerer igennem, vil tarmene blive tømt. Desuden vil kroppens energidepoter løbende blive tømt, i takt med at kroppen tilføres mindre energi og færre næringsstoffer, end den har brug for.

For at skaffe sig energi vil kroppen så først bruge sit kulhydratdepot, der findes som glykogen i muskler og i leveren. Efter 1-2 dage, når der ikke længere er kulhydrat tilbage i depoterne, vil kroppen skaffe energi ved at nedbryde fedt.

Der vil også ske en nedbrydning af protein fra muskler og indre organer, som dels bliver til energi og dels omdannes til sukker for at opretholde et normalt blodsukker og sikre tilførslen af energi til hjernen.

I takt med at kroppens glykogendepoter tømmes, vil leveren danne glukose på ny fra aminosyrer. Efter 1-2 dage med faste, begynder nedbrydningen af fedt til energi. Ved længerevarende faste kan kroppen begynde at lugte anderledes, og man kan få dårlig ånde.

Dette skyldes, at når kroppen skal skaffe størstedelen af energien fra fedtnedbrydning og sikre energi til hjernen, så dannes der såkaldte ketonstoffer, som har en lugt, der minder om acetone.

Hvad der sker i kroppen under faste, afhænger desuden af, hvilken form for faste man vælger, og hvor længe man faster. Det har også en betydning, om man er normal- eller overvægtig, og om man er sund og rask.

 

3. Hvem må ikke faste?

Det er ikke godt for mennesker med type 1-diabetes at faste, da det kan være meget svært at styre insulindosis og blodsukker. En undtagelse kan være diabetikere, der bruger insulinpumpe, der hjælper dem til at regulere blodsukkeret efter bedømmelse af den mængde kulhydrater, der indtages.

Det må også frarådes de fleste med andre kroniske sygdomme at faste, da man ved sygdom har brug for at have nok af alle nødvendige næringsstoffer til rådighed i kroppen hele tiden. Det samme gælder gravide og ammende kvinder.

 

4. Får man nok vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer under faste?

Ved kortere fasteperioder (såsom under 5:2, 16:8 og hver anden dags faste) vil kroppen klare sig uden at få tilført vitaminer og mineraler og uden at tabe ret mange af dem, vi har i kroppen. Blandt andet ved en høj grad af genanvendelse.

Ved vandfaste i længere tid er det dog nødvendigt at give tilskud af vitaminer og mineraler, helst i flydende form for at sikre optagelsen under fasten.

 

5. Er det farligt at faste?

Hvis man er sund og rask, er det nødvendigvis ikke farligt at faste, hvis man gør det i en kortere periode. Ved vandfaste vil kroppen reagere som ved al anden faste. De fleste raske voksne personer ville godt kunne overleve i en periode, hvor de kun drikker vand.

Hvor længe man kan leve uden at indtage energi vil bl.a. afhænge af ens kropsvægt og sundhed og af hvor dehydreret man er. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være farligt at indtage store mængder af vand på kort tid.

Ved at indtage store mængder af vand på kort tid kan man risikere at kroppens salte vaskes ud af blodet. Dette kan påvirke kroppens normale salt- og elektrolytbalance, som er nødvendig for hjernens funktion.

 

Relaterede artikler

Vi har samlet nogle relaterede artikler du bør læse.

Kost & Sundhed
Mere sundhed
Vitaminer & Mineraler

 

Skrevet af Josephine Felletoft

UC Syddanmark, ernæring og sundhed. Web Content på sundhedsblog - artikelskrivning indenfor ernæring og sundhed, for vipra.dk.