<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=910561802290319&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Jacob Prange - jul. 29, 2020

Hvad er Vitamin K?

Vitamin K er et af 13 essentielle vitaminer og mineraler, som hjælper kroppen med at fungere. Mange af de essentielle vitaminer og mineraler kan indtages gennem en sund og balanceret kost, herunder også Vitamin K1. Dette er dog straks sværere med Vitamin K2, som primært findes fermenterede nattobønner, foie gras og okselever.

Læs mere om hvad Vitamin K er, og hvad forskellen er på Vitamin K1 og K2. 

Findes der ikke både Vitamin K1 og K2?

Overordnet set kan vitaminer inddeles i to grupper. De vandopløselige vitaminer og de fedtopløselige vitaminer. Vitamin K er et fedtopløseligt vitamin, men består faktisk ikke kun af et vitamin, men dækker over forskellige former herunder Vitamin K1 og K2.

Vitamin K1 er også kendt som stoffet fyllikinon, mens Vitamin K2 er kendt som stoffet Menakinon (MK4 og MK7). 

Hvad er de sundhedsmæssige fordele ved Vitamin K?

Vitamin K har både betydning for knoglesundheden og blodets evne til at størkne (koagulere). 

Hjælper med at vedligeholde normale knogler

Særligt Vitamin K2 er undersøgt for sin betydning for  knoglesundheden, da vitaminet aktiverer to proteiner i kroppen, som hjælper med at tilføre kalk (calcium) til knoglerne. Især Vitamin K2 har en høj biologisk aktivitet i kroppen og dermed en bedre distribution og aktivering af proteinerne Osteocalcin og Matrix Gla.  Proteiner hjælper henholdsvis med at tilføre calcium til knoglerne og binde overskydende calcium i blodet.

Vitamin K2 hjælper således til vedligeholdelsen af normale knogler.

Læs mere om Vitamin K2 nu

Hjælper blodets evne til at størkne

Vitamin K hjælper dit blod med at størkne ved at producere proteiner, som er nødvendige i blodstørkningsprocessen. Vitamin K hjælper således med at undgå ukontrollerbare blødninger, hvis du eks. har skåret eller slået dig, hvor der er forårsaget blødning. 

Det er af samme grund vigtigt at være opmærksom på, at Vitamin K nedsætter virkningen af blodfortyndende medicin, som eks. Marevan (Warfarin), og man derfor altid skal kontakte sin læge, såfremt man tager blodfortyndende medicin, og ønsker at supplere sin kost med et Vitamin K kosttilskud. 

Hvad er forskellen på Vitamin K1 og K2?

Selvom Vitamin K1 og K2 er relateret ved at aktivere proteiner og bidrager til blodets størkning og vedligeholdelsen af normale knogler, så er der især forskel på deres kemiske struktur og hvordan de optages og reagerer i kroppen. 

Herudover er der forskel på, hvilke fødevarer man får Vitamin K1 og K2 igennem. 

Vitamin K1 findes primært i grønbladet grøntsager, såsom spinat og kål, men også i broccoli og hvide og brune bønner.  Ligeledes er der et højt indhold af Vitamin K1 i krydderurter såsom persille, koriander og purløg. 

Vitamin K2 findes derimod primært i fødevarer som fermenterede nattobønner, foie gras, okselever og hårde oste. 

Tryk her for top 10 af fødevarer med Vitamin K2

 

Forrig artikel
Hvad er Krill Olie?

Skrevet af Jacob Prange

Jeg er direktør for vipra | natural choices og samtidigt ansvarlig for udvikling af nye kosttilskud produkter. Har du spørgsmål, så skriv gerne til mig.