<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=910561802290319&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Josephine Felletoft - sep. 3, 2019

Populære myter om vores krops forbrænding

Der er mange myter derude om vores krops forbrænding. I denne artikel tager vi hånd om de mest populære.

Passer det egentligt, at ens forbrænding kan være lav eller ikke-eksisterende? Og hjælper det overhovedet at spise chili og drikke kaffe, når man gerne vil øge sin forbrænding?

 

“Jeg spiser nærmest ingenting, men taber mig ikke!” Det kan være rigtig frustrerende, når ens vægttab udebliver, selvom man har gjort en stor indsats. Når det sker, er det derfor fristende at tro på forklaringer om nedsat forbrænding og ødelagt stofskifte – men kan det virkelig passe, at det er dét der er forklaringen? Eller gemmer den rigtige forklaring sig mon et helt andet sted?

Først skal vi lige have helt styr på hvad forbrænding og stofskifte egentligt er for en størrelse. 

Stofskiftet påvirker alle kroppens celler og har stor betydning for vores helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding samt kropsvægt. Stofskiftehormonerne har afgørende betydning for, hvordan kroppen fungerer – herunder vores evne til at forbrænde kalorier og kropsvægt.
 
 

Stofskiftet har flere komponenter

Først og fremmest har vi det basale stofskifte, som er ens hvilestofskifte. Det er det kroppen forbrænder ved blot at holde sig selv i live, når man forholder sig i ro, altså det der på fagsprog hedder tomgangsforbrænding.

En anden komponent i stofskiftet er den energi, man forbruger i forbindelse med et måltid. Det er som regel 5-10 % af energien man indtager. Den tredje komponent i stofskiftet er den energi, vi forbrænder ved fysisk aktivitet.

Populære myter om vores krops forbrænding

Det er den del af stofskiftet, der varierer mest afhængigt af ens aktivitetsniveau. Jo mere man motionerer, desto mere forbrænder man. Afhængig af hvor meget man bevæger sig i løbet af en dag, udgør den fysiske aktivitet typisk omkring 20-40 % af den totale forbrænding.

 

Kan man ødelægge sit stofskifte?

Stofskiftesygdomme i tal

  • Hver sjette kvinde udvikler en behandlingskrævende stofskiftesygdom.
  • I Danmark er det dobbelt så hyppigt at få for højt end for lavt stofskifte. 
  • Fem procent har klart behandlingskrævende for lavt stofskifte, og 10 procent udvikler for højt stofskifte i løbet af livet.

Din forbrænding går kun i stå, den dag du er død. Det er desværre nemt at bilde sig selv ind at man har ødelagt sit stofskifte, da man flere steder på sociale medier og i diverse artikler kan læse sig frem til f.eks. det at gå på slankekur er med til at ødelægge stofskiftet, dvs. evnen til at forbrænde kalorier. Der er dog ikke evidens, der er med til at støtte op om, at det at være i et højt kalorieunderskud ødelægger ens stofskifte.

 

Hvis man ikke kan tabe sig, har man så et lavt stofskifte?

Det er langt de færreste mennesker, der har et lavt stofskifte, eller en stofskiftesygdom. Som menneske har man rigtig svært ved at vide hvor meget man egentligt spiser, medmindre vi vejer alle de madvarer vi indtager.

Visuelt kan der være fødevarer, som er utrolig kalorietætte, men som ikke fylder meget, og derudover er vi ikke gode til at lægge mærke til alt det, vi gør og alle de bidder vi tager på én dag. Fløden i kaffen, chokoladen der indtages, imens man laver aftensmad, det lille stykke kage i kantinen osv…. De har alle en lille del i det store kaloriebillede.

Overvægtige har generelt en tendens til at underrapportere og fejlfortolke +40% af sit madindtag på en dag, og på den måde sniger der sig mange kalorier ind i pointsystemet. Der skal dog nævnes, at det ikke er ens egen skyld, men at hjernen simpelthen ikke ligger mærke til det.

Det giver derfor god mening, at nogle er bedre til aktivt at registrere deres indtag end andre, og at nogle derfor har større tendens til overvægt end andre.

 

Råd og huskeregler om din forbrænding:

Fysisk aktivitet kan alene bidrage helt gevaldigt til den samlede energiforbrænding. Derfor er det er en god idé at sætte ind med motion, hvis man ønsker at tabe sig eller holde en fornuftig kropvægt. Forskning viser, desuden at dyrker du hård motion (eks. styrketræning), vil forbrændingen være forhøjet i 12-24 timer efter aktiviteten.

Kroppen bruger mere energi på at fordøje protein end kulhydrater og fedt, så en kost bestående af proteinrige kilder, såsom fisk, fjerkræ, magert kød, mælkeprodukter, linser og bønner bidrager til en god forbrænding. Som en ekstra bonus mætter proteiner også mere end både fedt og kulhydrat. Derfor vil en fornuftig slankeplan prioritere indtaget af proteiner.

Fra medierne har mange mennesker den opfattelse, at man ved at bruge chili i maden eller drikke kaffe kan øge sin forbrænding og dermed tabe sig. At spise chili og drikke koffeinholdige drikke som kaffe, giver ikke noget i det store billede. Så snart chilien er færdig med at brænde i munden, falder stofskiftet til et normalt niveau, og koffeineffekten er også beskeden, selvom man drikker flere kopper kaffe. Det, der betyder noget, er, når vi spiser en proteinrig kost, for så sætter vi virkelig gang i forbrændingen og kan relativt nemt løfte den med hele fem procent.

 

Kilder til 'Populære myter om forbrænding':

Skrevet af Josephine Felletoft

UC Syddanmark, ernæring og sundhed. Web Content på sundhedsblog - artikelskrivning indenfor ernæring og sundhed, for vipra.dk.