<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=910561802290319&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Zaki Vithen - apr. 18, 2019

Thailandsk Kyllingesuppe Opskrift (Tom Kha Gai)

–  Lækker og sund thailandsk ret, du let kan lave på 15 minutter!

  • Antal personer: 2-4
  • Tilberedelsestid: ca. 20 minutter
  • Velegnet som: Hovedret

Det thailandske køkken har en masse lækre retter som man kan lave nemt og hurtigt hjemme. Jeg vil klart anbefale at man besøger nogle at de asiatiske købmænd som er til at finde i næsten alle byer. Her kan du købe billigere og de ofte de autentiske ingredienser, som bliver anvendt i Thailand – billigere end i supermarkeder.

Køb gerne de gængse ingredienser som fiskesauce, kaffir limeblade og karry pasta her. Jasmin ris i store 10 kg eller endda 20 kg sække kan du også få meget billigere end i supermarkeder. Thailandsk mad er billigt, super nemt og hurtigt at lave - og så smager det fantastisk.

 

Om Kyllingesuppe med Kokos opskrift

Thailandsk Kyllingesuppe med Kokos Opskrift (Tom Kha Gai)

Det Thailandske køkken er bestemt en af mine favoritter når det kommer til sund mad. Det smager godt, man bliver mæt på en behagelig måde og det er oftest meget hurtigt at lave.

Smagen af den cremede kokosmælk sammen med kylling og de øvrige ingredienser i ’Tom Kha Gai’ eller ’Kylingesuppe med Kokos’ på dansk, giver en meget lækker thai suppe.

Smagen af chili giver lige et lille autentisk bid uden at være alt for stærk.

Værsgo!

 

For din optimale sundhed

Thailandsk mad er et af de sundeste køkkener, som du kan spise og er blevet populært verden over. Faktisk er flere thailandske retter, såsom Tom Yum Suppe, i øjeblikket ved at gennemgå videnskabelig undersøgelse for sundhedsmæssige fordele.

Med en sundere fordeling af kød og grøntsager er med til at gøre thailandsk mad til et af de sundeste i verden. Jeg håber at du også bliver lige så glad for Kyllingesuppe med Kokos.

 

Ingredienser til Kyllingesuppe med Kokos – Tom Kha Gai

  • 1 dåse (400 ml) kokosmælk
  • 5,7 dl / 1 stk. hønsebouillon
  • 1 stk. galanga 2 cm (skrællet og skåret i tynde skiver)
  • 2 stk. rød chili (udkærnet og i tynde skiver)
  • 1 stængel citrongræs (nederste 6 cm, skåret i skiver)
  • 3 kaffir limeblade
  • 3 champignon i skiver
  • 4 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. frisk limesaft
  • 1 tsk. sukker (gerne rørsukker)
  • 1 kyllingebryst (175 g, skåret i tynde strimler eller i tynde skiver)
  • 3 dl vand
  • Korianderblade

 

Trin for trin instruktioner for Kyllingesuppe med Kokos

  1. Hæld kokosmælken i en mindre gryde over svag varme. Rør i kokosmælken så den ikke stivner.
  2. I en større gryde opvarmes kyllingebouillon sammen med vand, galanga, chili, citrongræs og flåede kaffir limeblade.
  3. Tilsæt den lunede kokosmælk i den større gryde.
  4. Tilsæt fiskesauce, limesaft og rørsukker. Lad det komme i kog og dæmp derefter varmen. Lad det simre i ca. 5 minutter. Smag til.
  5. Bring suppen i kog igen. Tilsæt champignon skiverne og kyllingestrimlerne/skiverne.
  6. Kog suppen i 6-10 minutter eller indtil at kyllinge strimlerne/skiverne er gennemkogt.
  7. Fjern citrongræs og server kylingesuppen pyntet med korianderblade.

 

God fornøjelse! - Del gerne din færdige ret på Instagram med #vipranaturalchoices

 

Flere sunde mad opskrifter

Mere sundhed

 

Skrevet af Zaki Vithen

Jeg er ansvarlig for markedsføring hos vipra | natural choices med en stor interesse for hvordan vi opnår en bedre sundhed gennem vores kost. Har du forslag eller spørgsmål så skriv gerne til mig.